Familietur til Kangerlussuaq

apr 04

Klar til afgang.

Hele familien med Bjarne skulle have en snescooter tur til Kangerlussuaq. Starten gik torsdag 1. april 2010, hvor der var let sne i luften i Sisimiut.

Alle i familien var klar til turen den morgen. Vi havde aftalt at skulle mødes 10:00 over i snescooter klubben.

Vi var i alt 8 snescootere, der skulle køre ind til Kangerlussuaq denne tur. Vejret var ikke helt med os. Der var sne i luften. Sigtbarhed var ellers god nok. Men det kunne komme til at være en langt tur, især hvis der er white out på turen pga. snevejret, og den manglende sol.

Fjord isen Første korte stop på turen var førstefjords isen. Der var høj vande, så der var en “snescooter”-længde vand mellem land og isen. Der var tre snescootere ved iskanten, der afventede lavere vand, så de kunne komme ned på isen. Det var blandt andet Sisimiut Snescooter Ekspeditioner (SSE), med turister på en slæde. Ikke ret meget “ekspedition” ved at vente på lavvande :-)
Men det med vandet mellem land og is, var ingen hindring. Vi var alle nede på isen hurtigere end turister kunne tænke “Jamen, skal de over vandet?”

Efter en kort pause, startede vi alle igen hen over isen. Der var mange af os, der trykkede “lidt” på gassen. Isen var rigtig fint, især da der var et lag nysne, så det ikke var så hårdt at køre på.

Andet korte stop var ved “Vandskellet”. Hele Nerumaq turen, var lettere kedeligt. Der var snevejr, og sigtbarheden var ikke det bedste. Men heldigvis var det ikke så koldt.

Frokost Frokost

Ved hytten inde i Blind Elven / Eqalugaarniarfik, havde vi turens spisepause. Det var vist tiltrængt. Der var trods alt gået næsten 3 timer efter afgang fra Sisimiut.

Der var ikke længere sne i luften, men overskyet. Men langt bedre end snevejr. Vi mødte 4 snescootere, der var på vej fra Kangerlussuaq til Sisimiut.

Varde

Efter masser af varmt kaffe/kakao, og masser af mad, så vi var klar igen til resten af turen.

Tasersuaq byd på veltiltrængt sol.

Der var ikke meget sne omkring Ole’s Lakseelv. Men Tasersuaq, og Amitsorsuaq var rigtig gode at køre på. Ingen snefaner og igen et lagt nysne ovenpå isen.

Vi stoppede ved varden midt på Amitsorsuaq søen.

Næste korte stop var ved “bryllupshytten”, hvor vi alle lige skulle “samles” igen. Dette fordi at nogle af os “kom-til-at-trykke-lidt-på-gassen”.

Så gik ellers resten af turen uden pauser. Vi ankom Kangerlussuaq 5 timer og 15 min. efter afgangen i Sisimiut. Hvilket ikke var så ringe endda.

Indlandsis

Fredag 2. april startede med morgenmad på hotellets kaffeteria. Midt i morgenmaden snakkede nogen om, at en tur til indlandsisen kunne være godt.

Så denne fredag gik med en tur til isen, hvor vi blandt andet så på en USAF øvelsesfly, der var gået ned i 1968. Der var ryper og rensdyr, som vi også så på.

Turen gik helt ind til selve indlandsisen, hvorefter vi tog til “turist” gletcheren Russel Gletcher på vej til Kangerlussuaq.

Lørdag 3. april skulle vi så tage fra Kangerlussuaq tilbage til Sisimiut. Der var højt solskin. Denne gang skulle vi kun være fire snescootere. Turen gik rigtig fint, hvor vi igen fik noget at spise i Blind Elven/Eqalugaarniarfik. Var hjemme i Sisimiut 4½ time efter afgang.


Disqus Comments